søndag den 19. august 2012

Studenterlagkage - Ordbog og studenterhue



Kort efter konfirmationskagen fik jeg hurtigt en ny bestilling. Denne gang var det en kage til en studenterfest jeg skulle lave. Studenten gik på international linje på IB i Struer, og havde alle fag på engelsk, hvilket gav idéen til ordbogen.


Studenterhuen bestod af mine yndlings lagkagebunde med hvid chokolade og marcipan, og blåbærmousse, som du kan finde opskrifterne på ved at klikke her. Bogen bestod af browniebund, hindbærmousse og en mandelbund.

Opskrift på hindbærmousse

5 blade husblas
1 vaniljestang
200 g hindbær (friske eller fra frost)
100 g flourmelis
5 dl piskefløde

Husblas lægges i blød i koldt vand i ½ time. vaniljetangen flækkes på langs og kornene skrabes ud og mases mellem flormelisen så kornene skilles. Hindbær, flourmelis og vaniljestang koges op i en gryde. Husblassen vrides for vand og kommes direkte ned i den varme hindbær og der røres godt rundt. Blandingen kommes i en ren skål. Fløden piskes stift og halvdelen vendes hurtigt med hindbærblandingen. Herefter hele hindbærblandingen tilbage i skålen med den anden halvdel af det pisket fløde og vendes forsigtigt sammen til moussen er ensartet.



DIY: Studenterhuer i marcipan

Ud over kagen, lavede jeg også en masse små studenterhuer i marcipan som spiselig bordpynt. Da en international studenterhue ikke har et ensfarvet bånd, men en masse små flag i forskellige farver, lavede jeg også de små marcipan huer i forskellige farver, i stedet for at lave mini flag på den alle sammen. Det synes jeg gav det bedste resultat. Huerne er super nemme at lave.



Alt du skal bruge er:
- Marcipan
- Pastafarver (for flotte. klare farver, men almindelig frugtfarve kan også bruges)
- Små sølvsukker kugler
- Små runde smelte chokolader til skyggen

Marcipanen deles i to. Halvdelen tages fra og gemmes. Den anden halvdel indfarves med den ønskede farve. Lad marcipanen hvile i en halv times tid.
Begge klumper marcipan rulles ud. Den farvede del skal rulles ud en smule tyndere end den anden del.
Den ufarvede marcipan rulles om en kage rulle og lægges oven på den farvede del marcipan. Med et et shotglas eller rund form i en passende størrelse. Den nu tofarvede cirkel klemmes en smule på siderne, så den bliver lidt mere oval. En rund chokolade sættes skråt op i den ene ende, og en sukkerkugle stikkes ind lige midt mellem de to farvede dele på huen lige over chokoladen - og så er huen færdig :)


1 kommentar:

  1. Hej, super flot kage!
    Jeg er selv i gang en studenter kage til min lillesøster, som bliver student den 21.
    Jeg vil lave en studenterhue, og har fundet ud af hvordan den skal være indeni, men er bare ikke helt sikker på hvordan jeg skal farve marcipanen, som skal lægges over kagen. måske du havde nogle gode råd? :-)
    MVH Katri

    SvarSlet